Indkaldelse til generalforsamling 2019/2020

Nu ser det endelig ud til at corona-situationen er lettet så meget at bestyrelsen kan indkalde og gennemføre generalforsamlingen, som egentlig skulle have været afholdt i november 2020.

For at kunne gennemføre generalforsamlingen under forsvarlige forhold skal vi selvfølgelig holde afstand, spritte af og bære mundbind, ligesom vi må kræve et gyldigt coronapas.

Af samme grund ser vi os nødsaget til at bede om bindende tilmelding senest den 09. juni 2021 til bestyrelsen@sjaelsoeparken.net.

I henhold til grundejerforeningens vedtægter indkaldes der hermed til Ordinær Generalforsamling

Onsdag den 16. juni 2021, kl. 19.30

I Sognegården, Blovstrød

Dagsorden

  1. Valg af dirigent og referent; bekræftelse af generalforsamlingens gyldighed.
  1. Beretning fra bestyrelsen om foreningens virksomhed det forgange år.
  1. Forelæggelse af de reviderede regnskaber til godkendelse
  1. Forslag fra bestyrelsen, herunder fastsættelse af bidrag fra medlemmerne 
    1. Fastsættelse af bidrag for regnskabsår 2019-2020 samt september 2020
    2. Forslag om etablering af sti mellem sidste stikvej og Kongevejen
      1. Fliser
      1. Grus
  1. Forslag fra medlemmerne
    1. Forslag om udvidelse af blomsterengen
    2. Forslag om forbedring af vedligeholdelsen af fællesarealerne
      1. Fjernelse af græs og ukrudt under bænke og rundt om sandkasse og træer.
      1. Slåning af skråninger.
      1. Rensning af fliser for ukrudt.
  1. Valg af medlemmer til bestyrelsen
    1. Den nuværende 4-personers bestyrelse fortsætter frem til årets generalforsamling i november
      1. Til november er kasserer Finn nr. 2 og menigt medlem Lars nr. 21 på valg for et år
      1. Sekretær Marianne nr. 43 og konstitueret formand og næstformand Nina nr. 11 er på valg til november for en to-årig periode.
  1. Valg af revisor og eventuelt revisorsuppleant
    1. Stig Thygesen, nr. 14 (revisor)
  1. Eventuelt
    1. Drøftelse af mulighed for ændring af lokalplan således at det bliver lovligt at etablere mere end 2 ovenlysvinduer.

Vi ser frem til at mødes. Vel mødt!

 På bestyrelsens vegne

Konstitueret formand og næstformand Nina