Inden året slutter, vil vi fra bestyrelsens side orientere om hvad der sker og ikke sker.
Generalforsamling
Vi har ikke holdt generalforsamling i år. Det har bl.a. den betydning at bestyrelsens sammensætning fortsætter uændret, på trods af at nogle er på valg og en ikke har ønsket genvalg. Bestyrelsen mødtes medens vi stadig måtte, og har fritstillet Christian, nr. 4, fra opgaver. Christian ønsker ikke genvalg og er meget travl på grund af nyt job. Det betyder vi andre deles om opgaverne, indtil der er valgt en ny formand.
Og apropos ny formand, så modtager bestyrelsen gerne forslag til en ny formand eller tilsagn fra en, der ønsker at stille op som formand – eller forkvinde.
Vi har i første omgang haft forventning om at kunne afholde generalforsamling til januar 2021. Som virus huserer lige nu, må vi forvente at generalforsamling tidligst kan holdes til februar.
Varmeregnskab
At vi ikke har kunnet gennemføre generalforsamling, betyder desuden at regnskabet og dermed varmeregnskabet 2019/2020 ikke er godkendt. Bestyrelsen har dog besluttet at varmeregnskabet vil blive udsendt snarest, så udbetaling/opkrævning vil kunne ske.
Lidt om rørbruddet
For en måneds tid siden mærkede vi alle konsekvenserne af et rørbrud, der var problematisk at lokalisere. Vi ved nu at bruddet er i haven i nr. 27 og at bruddet blev lappet midlertidigt, og senest i mandags blev lappet mere sikker, men denne løsning er også midlertidig. I følge Finn skal vi forvente at hele den berørte rørstreng skal udskiftes, når det bliver forår/sommer.
Hvis nogen beboer oplever manglende varme eller at rørerne larmer kan det skyldes luft i rørene. I så fald skal rørene udluftes. Kan man ikke selv, så bed en anden om at hjælpe med det (vi bliver nød til at sige, at det er IKKE en opgave for Finn)
Herfra skal lyde et ønske om en god jul og et specielt godt nytår til alle.
Bestyrelsen
Jeg ønsker alle i bestyrelsen en glædelig jul og alt godt i det nye år.Tak for jeres store arbejde i år 2020.Ellen nr. 6